Farveanalyse i Danmark
Oplev en professionel farveanalyse, hvor du finder de farver, der passer bedst til dig og din garderobe. Mine sessioner foregår i Aabenraa – en charmerende by i naturskønne Sønderjylland, kendt for sine hyggelige byhuse, rolige gader og smukke havnefront.
hvad er farveanalyse?
Farveanalyse handler om at identificere de farver, der fremhæver dine naturlige træk – din hudtone, dit hår og dine øjne. Når du ved hvilke farver der klæder dig allerbedst, bliver det lettere at købe det rigtige tøj, kombinere outfits og opbygge en garderobe, der både fungerer og føles rigtig.
hvorfor vælge mig?
Jeg er certificeret farvekonsulent gennem Colour Me Beautiful (2021) og har hjulpet over 1000 kunder med at finde deres personlige farver. I 2023 modtog jeg en Bronze Certificate of Achievement for særligt stærke resultater.
Jeg har også arbejdet med internationalt anerkendte brands. I 2024 blev jeg fx booket af Uniqlo til at afholde drop-in farveanalyser i deres flagship stores i København og Stockholm.
hvem er farveanalyse til?
Farveanalyse er til dig der vil:
• lære at forstå hvilke farver, der klæder dig bedst
• købe mindre og vælge bedre
• opbygge en garderobe, der fungerer i praksis
• have en mere bevidst tilgang til din stil
farveanalyse i Aabenraa, Danmark
Mine farveanalyser foregår i et roligt og indbydende studio i Aabenraa. Jeg lægger stor vægt på, at oplevelsen skal afslappet og inspirerende – du skal føle dig godt tilpas og bare kunne fokusere på dig selv og den særlige oplevelse, det er at få lavet en farveanalyse. Min fornemmeste opagve er, at sende dig glad og selvsikker ud af døren – næsten svævende på en lille sky, mens du reflekterer videre over, hvilke farver der gør dig ægte glad.
book din farveanalyse
Er du klar til at finde dine personlige farver og få opbygget en garderobe, der virkelig er dig?
