Farveanalyse med makeup tips

 

Denne konsultation er for dig, der ønsker en mere helhedsorienteret tilgang til dine farver. Ud over en personlig farveanalyse arbejder vi også med makeup og afprøver forskellige nuancer, der komplementerer dine naturlige træk – så du ikke kun forstår dine farver, men også lærer, hvordan du bruger dem.

hvem er analysen til?

Denne konsultation er ideel, hvis du gerne vil arbejde mere bevidst med både din garderobe og din makeup. Hvis du ofte er i tvivl om, hvilke farver der klæder dig – både i tøj og makeup – eller hvis du oplever at købe produkter, du sjældent bruger, vil denne session give dig klarhed og retning. Det er også en oplagt mulighed, hvis du forbereder dig til en særlig begivenhed, som fx et bryllup, og ønsker at føle dig sikker i dine valg af farver og makeup, der virkelig klæder dig.

En farveanalyse er til dig der gerne vil:

• lære at forstå hvilke farver, der klæder dig bedst
• købe mindre og vælge bedre
• opbygge en garderobe, der fungerer i praksis
• have en mere bevidst tilgang til din stil

Sådan foregår det

Sessionen starter med en struktureret farveanalyse ved hjælp af professionelle, indfarvede stofstykker. Vi udforsker forskellige farver ud fra farvernes tre egenskaber (dybde, undertone og klarhed) og ser på, hvordan hver farve spiller sammen med dine naturlige træk: hud, øjne og hår.

Derefter går vi videre til makeup, hvor vi afprøver forskellige nuancer direkte på dig – med fokus på læber, kinder og øjne, hvor farver har den største visuelle effekt.

*Jeg bruger delvist produkter fra Colour Me Beautiful‘s egen serie. Makeuppen er produceret i Europa og er ikke testet på dyr. Nogle produkter indeholder parfume. Læs mere HER. Jeg bruger også makeup fra RMS, Gosh and Ilia.

Personlig farve guide

Alle farvekonsultationer inkluderer en 20-siders digital farveguide med:

• Analyse af din farvetype
• En digital palette med dine bedste farver
• En guide til, hvordan du bærer dine farver
• En makeupguide og farvepalette
• Fysiske konsultationer inkluderer også et farvehæfte med stofprøver